Viser opslag med etiketten Hillerød byudvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hillerød byudvikling. Vis alle opslag

lørdag den 1. december 2007

Ikea til Hillerød...?


Ikea satser stort i Danmark
Af JENS ERIK RASMUSSEN Jyllands Posten
Offentliggjort 30.11.07 kl. 21:57
Den svenske møbelgigant vil udvide de eksisterende varehuse og bygge et nyt i Aalborg. Syv mio. kunder besøgte Ikea det seneste år.
Ikea satser massivt i Danmark i de kommende år. Den svenskejede møbelgigant udvider alle sine varehuse, og der bygges et nyt møbelhus i Aalborg, som skal stå færdigt i 2010. Samlet fordobler Ikea sit areal i Danmark i løbet af fire til fem år.Det er den gradvise liberalisering af planloven, der åbner for Ikeas betydelige udbygning på det danske marked. De nuværende varehuse er ikke blevet tilført en eneste kvadratmeter siden 1995, og de er spændt til bristepunktet. Den største udvidelse sker i Odense, hvor bolighuset bliver dobbelt så stort.»Vi har så store problemer med kapaciteten, at vi har været nødt til at skaffe lagerfaciliteter andre steder. Det er ikke praktisk hverken for os eller kunderne,« siger Thomas Uhd, der er ansvarlig for pr og kommunikation i Ikea Danmark.Trods begrænsningerne i de fysiske rammer har Ikea i løbet af de seneste seks år fordoblet omsætningen i Danmark, der nu har passeret to mia. kr. Siden 2001 er besøgstallet i Ikea vokset fra fire til syv mio. kunder, og det betyder, at alle danskere mellem 18 og 65 år i gennemsnit tager turen til et af de populære varehuse to gange om året.Væksten har været markant siden 2003, da det økonomiske opsving herhjemme satte ind. Alene i det seneste år har Ikea øget omsætningen med 17 pct. fra 1,7 mia. kr. til 2,1 mia. kr.Ifølge Thomas Uhd er forklaringen, at danskerne har fået øjnene op for, at de lave priser ikke er et udtryk for lav kvalitet og dårligt design.»Vores brede design appellerer til et stort udsnit af den danske befolkning,« konstaterer han.Indtjeningen har dog ikke kunnet holde trit med udviklingen i omsætningen. Resultatet er skrumpet fra 214 mio. kr. til 207 mio. kr. Ikea angiver tre årsager til den faldende lønsomhed. Investeringerne i de planlagte udvidelser er indledt. Desuden er der øgede personaleudgifter til mere end 100 nye ansatte samt til et nyt bonussystem for medarbejderne. Endelig har Ikea sat priserne ned.»Vi investerer i den fremtidige indretning. For os er det afgørende fortsat at være de billigste på markedet, men der er også vigtigt at forbedre forholdene for vores ansatte. Samtidig står vi foran vores største satsning med nye varehuse,« siger Thomas Uhd.
Større butikker
Den nye planlov åbner mulighed for større udvalgsvarebutikker i Danmarks fem største byer, og det åbner for den store Ikea-satsning. Møbelkoncernen har tidligere oplyst, at man regner med at investere mere end en milliard kr. i udbygningen. Et nyt varehus koster 400 mio. kr. at bygge, og det giver beskæftigelse til 200-250 personer.Ikea vokser også hurtigt i andre dele af verden. Kina, Rusland og Japan vurderes at blive nye kæmpemarkeder for billige saml-selv-møbler og udstyr til boligen. Koncernen analyserer også muligheden for at åbne i Indien med mere end en milliard mennesker og en voksende middelklasse.Ikea-koncernen har 253 varehuse i 35 lande, som årligt besøges af flere end 500 millioner mennesker. Ikea kataloget trykkes i 191 millioner eksemplar på 27 sprog.

fredag den 9. november 2007

IKEA til Hillerød...som nogen vælger at C på det!




Motorveje og IKEA
Hvad kan man gøre ved trafikken i Nordsjælland? Connie Hedegaard: "Hvis man skal løse trængselsproblemerne, så kommer man ikke uden om, at man skal udbygge motorvejene. Men vi skal også løbende forbedre det kollektive trafiknet". Lene Espersen: "Der er faktisk allerede sat mange ting i gang. Det er synd, at Flemming Hansen (nu afgået konservativ trafikminister) ikke får mulighed for at høste roserne af sine mange initiativer".

Sidste spørgsmål stilles af Hillerød Posten. Vi vil gerne vide, om miljøminister Connie Hedegaard vil give en dispensation, så IKEA kan etablere sig i Hillerød. Den nuværende planlovgivning forhindrer nemlig, at en butik af IKEAs størrelse kan slå sig ned i byen: "Det vil jeg da kigge på, hvis der kommer en ansøgning. Men jeg giver ikke dispensationer i en valgkamp".


Detailhandlen i Hillerød håber at udtalelsen faldt på seriøst grundlag (se billede)

Connie ser mulighederne og C-tøserne bakker op.

Hvor Thomas Vang er i dette øjeblik kan vi kun gisne om... :-)

mandag den 5. november 2007

Et frisk politisk pust med handlevilje og kraft...





Kære Anders,

Tak for din mail og dine kommentarer om mine valgplakater :-)
Ja - IKEA til Hillerød er en ret god ide. Det kunne også tænkes ind i et "Parker og rejs" facilitet, som kan ligge ved den nye S-togsstation, der bør ligge ved Overdrevsvej. Den tager jeg med mig i tasken. Og jeg vender den med Thomas i forhold til, hvordan vi fremmer sagen. I øvrigt så kan jeg lige se på i forhold til den plan, som regionen skal udarbejde for udvikling af regionen - den regionale udviklingsplan.

Godt at høre, at du også kommer på tirsdag. Vi ses der.

Bedste hilsener

Benedikte Kiær
Fra: Anders Hjort [mailto:AH@bie.dk] Sendt: 3. november 2007 00:54Til: benedikte@c-benedikte.dkEmne: En stor hilsen fra Hillerød.
Kære Benedikte,

Man bliver i godt humør når man kører på vejene i disse tider.

Dit smil på plakaten er et friskt pust i hverdagen.

Jeg ønsker dig al held og lykke med din kampagne...

En lille udfordring til dig, Connie og Thomas Vang i næste uge, hvor I skal i ilden...

Hillerøds udvikling som en progressiv regionshovedstad er sat i i stå....

Hvordan får vi et IKEA til Hillerød?

Den nye planlovgivning forhindre os i at lave det tigerspring, der vil udvikle Hillerød til en by der summer af liv i bykernen.

Alle fakta dokumenterer at et MEGA-center uden for bykernen er en af de centrale drivkræfter for at skabe liv i bykernen. Byer som Næstved og Kolding er gode eksempler.

Hvis vi nu begynder at se et nyt superhospital, en ny S-togs station i horisonten – så kunne en klart budskab omkring at udvikle Hillerød videre med ”IKEA til Hillerød” være et godt budskab.

Bruno Christensen var i Hillerød i tirsdags og så en sådan vision som helt oplagt.

Hertil kommer at IKEA skal placere nr. 3 i hovedstadsregionen.

Hvorfor så ikke sende den vision i luften.

Hillerød Shopping der er paraplyorganisationen for Hillerøds detailhandel og dermed byens største arbejdsplads, vil bakke op omkring dette budskab.

Jeg ved at Connie nok ikke synes om ideen som følge af den nye planlovgivning.

Men politik er jo mulighedernes kunst, og jeg ved at Thomas også har brug for at vise handlekraft – så vi kunne slå 2 fluer med et smæk.

Du viser handlekraft og indflydelse, Thomas ligeså og så kan vi undgå al den biltraffik af pendlere fra Hillerød mod københavn, Lyngby, Fields mv, og dermed mindre CO2...vupti J

Sus og en hoplanål...

Tænk over det – grib chancen – spørgsmålet kommer nok i næste uge – hvis ikke fra andre så fra mig.

De bedste hilsner

Anders Hjort

PS Hils Connie fra en gamle bekendt fra ”Rolighed”

lørdag den 3. november 2007

IKEA til Hillerød?


er den vision som detailhandlen i samarbejde med Hillerød Komune i foråret tog initiativ til at forfølge, idet IKEA planlægger at placere det 3. indkøbscenter i hovedstadsregionen


Det er op ad bakke som følge af den netop vedtagne planlovgivning.
Resultatet er at Hillerøds byudvikling bliver sat ned i gear.
Mega-centre uden for bykernen faktisk er et gode for livet og pulsen i bykernen. Det visere analyser fra Scandinavian Retail Institute som Bruno Christensen herfra gennemgik for Hillerød Shoppings medlemmer på et fællesarrangement i C4-videncenteret i tirsdags.
Der vil nu blive arbejdet på de politiske linier for at få åbnet op for disse muligheder, idet Hillerød som regionshovedstad bør have mulighed for en mere progressiv byudvikling.